Vintage Trends by Quote a Gentleman gjorde mig netop opmærksom på denne uundværlige video fra Fantastic Man (Daily Recommendations tirsdag den 20.12.2012). Får en ufravigelig lyst til at hive alle sko frem og give dem en ordentlig kærlig omgang.
Coffee table book… and dress
Er netop faldet over denne omfattende bog om den visionære Hussein Chalayan, en af de mest innovative, eksperimenterende og konceptuelle modedesignere i dag. Hussein Chalayan er kendt for sin opfindsomme brug af materialer og integration af ny teknologi i sine designs. Han er også berømt for at sætte den kreative proces i sig selv til skue. Nogle af hans mest kendte designs omfatter en papirkjole, der kan foldes som en kuvert og sendes som airmail, covers til lænestole, der transformeres til kjoler, og et sofabord, der viser sig at være en nederdel af træ. Udover at være originale og banebrydende er hans designs er også smukke og moderne, og denne bog udforsker eftersigende netop det kontinuum. Bogen indeholder Chalayans samlede arbejder indenfor såvel mode som installationer, videoer og fotografier. Dette unikke og smukke værk er lige dele tankevækkende og mageløst, og vil uden tvivl være eftertragtet af både mode, kunst og design connoisseurs. Må derfor meget gerne være at finde under mit juletræ.
Du kan bl.a. købe bogen her

Gør et kup blandt glemte skatte
Bestille stadeplads. Tjek.
Rydde ud i kælderen. Tjek.
Finde gemte og glemte skatte hos familie. Tjek.
Sortere kasser og pakke på ny. Tjek.
Låne tøjstativ og bord. Tjek.
Låne bil. Stor. Tjek.
YES! Er über klar til loppemarked nu på søndag den 11.9.11. Kig forbi Bellahøj Kræmmermarked mellem 10 og 18, hvor jeg sælger ud af alskens lækkerier lige fra roterende robotter, Pokémon og dinosaurer til David Andersen, Hugo Boss og Anapurna. Gode scoops imellem. Virkelig gode scoops! Seriously! Og jeg er selvfølgelig til at handle med
Bellahøj Kræmermarked afholdes på Markedspladsen. Markedet er rammet ind af Borups Allé, Hulgårdsvej, Hvidkildevej og Bellahøjvej.
My Homies
Er netop blevet begavet med et par nye shades fra det svenske mærke Triwa, der mest er kendt for deres urer. Nu har de dog fået Marco Benetti, der var involveret i den første kollektion for Tom Ford, til at kaste glans over designet af deres solbriller. Og det er ikke helt tosset. Brillerne er af 100% håndskåret acetat og i fås i flere forskellige klassiske cuts. Som en sjov detalje har de alle farvede tips. Selv faldt jeg for deres Turtle Homies, men der er rigeligt andre at smide din kærlighed efter.
Brillerne kan blandt andet fås i SUIT i Elmegade.
Burn After Reading
Har du allerede været nede og hente det nyeste nummer af Psykologi (udkom mandag den 9. maj)? Hvis ikke, kan du så se at komme afsted! I samspil med fotograf Anja Wolffs smukke billeder har Lars og jeg skrevet en artikel om at dyrke sine værdier, om at ryste posen og om at have en praksis i livet. For os betød det bl.a. at vi sidste år var en del af eminente Burning Man i Nevada (som jeg vist aldrig bliver træt af at mindes eller tale om). Det er også her artiklen har sit omdrejningspunkt.
Som en lille teaser kan du her læse vores voxpop, der også indgår i magasinet.
LARS DAMKJÆR
Alder: 40
Branche: Passioncoach og pioner
Status: Forlovet
Dit Burning Man outfit: Ørkenkriger i metalbrynje, lædershort, netstrømper, kyotepels og japanske boots.
Hvorfor tog du af sted?: Var drevet af nysgerrighed og en utæmmet trang til at udfolde min kreativitet blandt ligesindede frihedskæmpere
Din bedste oplevelse i ørkenen: Fra det øjeblik jeg satte mine fødder på ørkensandet, blev jeg ramt af en ubeskrivelig kraft og frihedsfølelse. At opleve et fællesskab opdyrke og genere en så intens og ikke-aggresiv energi uden at den falmer eller bluffer. Det er magisk!
Hvem vil du anbefale festivalen til: Alle der elsker personlige udtryksformer, kunst og elektronisk musik og som ligeledes er villige til at bidrage, gøre en indsats og ikke er bange for sandstorm og etagevask.
ANJA WOLFF
Alder: 34
Branche: Fotograf (i NYC)
Status: Kæreste / samlever.
Dit outfit under Burning Man: Female Warrior – Warrior Von Vims! / Warrior Von KæK!
Hvorfor tog du af sted?: For at opleve mit 3rd Burn med bedste venner.
Din bedste oplevelse i ørkenen: Tempel-brændingen søndag aften og solnedgang på playaen, men det der slår mig ved hvert Burn og som bliver hos mig, er energien, glæden, åbenheden, spiritualiteten & venligheden hos folk.
Hvem vil du anbefale festivalen til: Alle! Alle med Åbent Sind & Hjerte og som kan klare lidt camping. Burning Man, Black Rock City tilbyder visuel stimulans, kunst, kreativitet, musik, skønhed, natur, et hav af tema-camps & vidunderlige mennesker i alle aldre. Alle kan finde noget her, der tiltaler dem og mange vil blive overrasket over sammenholdet og samhørigheden, en følelse man tager med sig.
CASPER BILSTED
Alder: 33
Branche: Stylist
Status: Forlovet
Dit outfit under Burning Man: Vintage brudekjole syet om til nederdel med 2 meter langt slæb, militærstøvler, bordeaux-indfarvet polarrævehale som hovedpynt og håndtaske til habengut. Inspiration syntes at være dragqueen Ongina og Mad Max-filmene.
Hvorfor tog du af sted?: Elsker rejser der inspirerer og udfordrer både fysisk og mentalt. Derudover tiltalte tanken om et univers hengivet kunst og elektronisk musik mig i stor stil.
Din bedste oplevelse i ørkenen: At kigge udover Playaen første aften og indtage overraskelsen over hvilken enorm skueplads det var. At danse under åben himmel med min elskede en formiddag til tonerne fra cool japansk djs kyndige hånd. At give brudepar-performance med promenade hele Esplanaden rundt.
Hvem vil du anbefale festivalen til: Til alle der måtte have lyst til og brug for at tune deres tilværelse og opleve hvordan verden også kan se ud. Burning Man er andet og mere end en festival. Det er et socialt og visionært experiment i kærlighed til dig selv, dine medmennesker og dine omgivelser. Og så er det fis og ballade for både dem på 20 og dem på 60, hvilket jeg er overbevidst om er med til at give stedet den magiske energi og gode balance.
Manglende drama til prisuddeling
Løb lige igennem galleriet over kjoler fra forledens Reumert prisuddeling. Favoritstatus løb Cecilie Stenspil med i sin romantiske Jesper Høvring-kreation. Kunne dog godt have ønsket mig på noget mere dramatisk og teatralsk til en teaterprisuddeling. Måske eksempler à la nedenstående
Viktor & Rolf
Hussein Chalayan
London
Var et smut i London i sidste uge for at indtage foråret og gode venners selskab.
Fredag bød på laaaang travetur gennem byen, en smule shopping i Liberty, middag på Bistrotheque og cocktails på Lounge Lover. I do recommend!
Lørdag brillerede med Portobellos charme (og et fantastisk taske-scoop), et close encounter med Damon Albarn i kiosken på Westbourne Grove og Tate’s tryllebindende inspirationskartotek.
We’ll meet again. Soon. I promise!
Hjemme hos arkitekten
Jeg er faldet pladask for Arkitektens Hjem på DRk. Intet mindre. Har overhalet Smagsdommerne indenom og ligger nu og gnubber skuldre med Kender Du Typen. Programserien på 8 afsnit har valgt at se på, hvordan de arkitekter, der tegner vores boliger, selv har valgt at bo. Bor de alle i futuristiske boligeksperimenter eller i boliger, som minder om dem, de tegner til andre? Bor de overhovedet i egen arkitektur, og er de mon enige om, hvad en god bolig er? Arkitekten Eva Harlou søger svarene og møder derfor nogle af Danmarks dygtigste arkitekter i deres eget hjem. Derudover kommenterer professor Carsten Thau fra Kunstakademiet og sætter de besøgte arkitekter på plads i arkitekturhistorien. Er du som mig både til indretning, arkitektur og æstetik, men finder du ikke inspiration og fornøjelse i ombygnings- og gør-det-selv-programmer, vil jeg varmt anbefale dig at kigge forbi DRk TIRSDAGE kl. 20.30.
Kvinden, stylisten og garderobeskabet vol. 2
Nåede du aldrig at nappe Jyllands-Posten i tidlig decembermåned og gik du dermed glip af mine fif til en organiseret garderobe? Værsgo.

















