We all dress for Bill

”Vi klæder os alle på til Bill” siger Vogues redaktør Anna Wintour. Den ”Bill” det drejer sig om, er den mere end 80-årige New York Times-fotograf Bill Cunningham. I årtier har denne usædvanlige kulturantropolog levet og åndet for at fremhæve de kvinder, der har tegnet den nyeste mode eller trends i sine to ugentlige rubrikker: Fra de mest sofistikerede selskaber i ”Evening Hours” til hvad der rører sig i det helt almindelige gadebillede i rubrikken ”On the Street”. Ikke mange mennesker har som Bill brugt utallige timer med sit kamera, overværet utallige catwalks og aldrig sat sig selv højest. Bill Cunningham er om nogen en beskeden mand, men han har et helt utroligt flair for det storladne i andre og portrættet af ham er en delikat, sjov og ofte gribende skildring af en dedikeret kunstner, hvis eneste materielle rigdom er hans egen menneskelighed og fordringsløse forståelse.

Men kun meget få ved ret meget om manden, der i 50 år har levet i en yderst beskeden lejlighed over Carnegie Hall; som aldrig har spist på restaurant og som altid kun kører rundt i gaderne på sin udslidte cykel (den 29. af slagsen). Richard Press og producenten Philip Gefter har brugt flere år på at overbevise Bill om, at han selv var værd at filme. Portrættet går helt tæt på den beskedne mand, hvis væsen og betydning yderligere cementeres gennem interviews med bl.a. Anna Wintour og Tom Wolfe foruden en række andre kulturpersonligheder, der ellers aldrig tidligere har medvirket på film: Brooke Astor, David Rockefeller og Anette De La Renta.

Resultatet er en lille perle af en film der ikke kun handler om Bill Cunningham – men lige så meget om den storby, han lever i.

Bill Cunningham New York kan ses i Vester VovVov men du skal ikke vente for længe.

About Casper Bilsted

Min blog fungerer som en form for scrapbog der favner en skøn, skarp og til tider skæv verden af mode og stil, boligindretning, arkitektur, kunst og rejser. God fornøjelse. My blog acts as a sort of scrap book embracing the at times quirky world of fashion, interior design, architecture, art and travels. Enjoy. Vis alle indlæg af Casper Bilsted

2 responses to “We all dress for Bill

Skriv en kommentar