Tag Archives: interiør

Suit up for a cozy Christmas bazar

Tyrkiet, Marokko og beautiful India. Fra Istanbuls antikvariater i snørklede sidegader gennem labyrinten, der udgør Medinaen i Marrakech og videre til magiske Mumbai. En duft af karry og kanel, kobber og kelim. Lars og jeg elsker simpelthen at håndplukke smukke ting til boligen, når vi er på eventyr. Vores eget hjem er dog efterhånden fyldt op, så nu kan det komme dig til gode. Den 1. søndag i advent fra kl 11 til 16 afholder vi nemlig en shop-in-shop event i SUIT, Elmegade 20 på Nørrebro. Her kan du finde julegaver til familien eller elementer til at pifte borddækningen eller boligindretningen op. Du kan også bestille forstørrelser af fotografier eller købe gavekort til Stilhedsdage, mindfulness cd’er og Lars’ roman Samadhi til rabatpris. Samtidig er alt tøj i butikken nedsat med 15 %.

Kig derfor forbi og skyd julen i gang med et glas glögg og lidt gæv energi. Vi glæder os til at se jer.

Lars & Casper


HVEM ER DEN SKØNNESTE I LANDET HER?

Et nordjysk hønsehus, en ranch i Randers, en istandsat færge eller et hjem i en lade. Hvad gør et hjem skønt? Og hvor ligger Danmarks skønneste? DR1 har i en ny programserie – og konkurrence sat jagten ind for at finde ’Danmarks skønneste hjem’ 2012.

27 hjem er blevet udvalgt og hver uge indtager dommerne en ny landsdel for at bedømme tre vidt forskellige originale, personlige og inspirerende (nogle mere end andre) boliger, der alle mener at lige netop de er det skønneste og derfor fortjener en plads i finalen. I program 10 vil DR1’s seere sammen med dommertrioen vælger den endelige vinder, som ud over æren løber af med 100.000 kroner.

Stor tak til min elskede fordi han faldt over dette program. I LOVE IT! Udover at jeg ofte finder mig draget af boligprogrammer (har dog aldrig forstået fascinationen af Fra Skrot til Slot og Extreme Makeover) er jeg i denne ombæring også ret vild med valget af værter. De tre dommere, der udgør den stærke trio, er nemlig arkitekt Eva Harlou (kendt fra et andet yndlingsprogram, Arkitektens Hjem på DRk), livsstilsekspert Niels Folmann (fra Kender Du Typen?) og indretningsekspert Jannik Martensen-Larsen. Af det lille trekløver kan jeg dog ikke lade være med at fremhæve Eva Harlou. Charmerende, vidende og æstetisk velfunderet og altid i et nyt og skarpt outfit. My kind of woman.

6. og næste program sendes mandag kl. 21 på DR1. Du kan selvfølgelig også finde dem alle sammen på www.dr.dk.